Jeg kan gemme indlægene i kategorier – det kan fx være patientpleje eller kræft eller hvad ved jeg og på den måde kan man hurtigt finde referencerne om et bestemt emne – det er faktisk smart
Sygeplejespecialer
Kunne der være en ide i at oprette en blog med referencer til sygeplejespecialerne – fremfor et worddokument. Så vil specialerne være søgebare. Til gengæld vil de komme til at ligge under forskellige indlæg – fordi jeg ikke kan regne med at kunne nå at registrere dem alle på den samme dag. Det ser imidlertid udtil at jeg kan gemme indlæget som klade og vente med at udgive det til jeg er helt færdig. Alternativt kan jeg lave et indlæg for hvert speciale – det bliver nok lidt uoverskueligt – nu der er over 100 stk. Måske er det alligevel bedre at undersøge databasemuligheden …
Wikipedia
Så fik jeg også kigget lidt på wiki’s. Jeg kendte selvfølgelig godt wikipedia i forvejen, men det er første gang, jeg har prøvet at redigere i en artikel. Da jeg tjekkede, hvad der stod om Statsbiblioteket og fødselsanstalten opdagede jeg, at der var linket til bibliotek (generisk) i stedet for det sundhedsvidenskabelige bibliotek. Det er hermed rettet – det er ikke meget, der står i artiklen, men mon ikke hellere, jeg må overlade en eventuel redigering af oplysningerne til folk, der ved lidt mere om tingene …
Var også lige inde og tjekke slikwiki’en ud: og ja – der var allerede et indlæg om min barndoms yndlingsbolsje: champagnebolsjet (uhmnnn ….) Hvorfor var det lige det blev taget ud af produktion?????
Endnu et hovede på bloggen
Nu jeg allerede har lavet én blog på blogger, så lad mig da prøve wordpress i stedet. Her er det så: første indlæg.